KONSULENTARBEJDE

leanplus®

[Lien plus] proprium (egennavn)

  1. en videreudvikling af det anerkendte værktøj/filosofi til produktionsoptimering, lean. leanplus er summen af lysgaardconsults mangeårige praktiske erfaring med produktionsvirksomhed i Danmark. Og samspillet mellem velkørende produktion og standardisering. Løsningen på effektivitetsparadokset.

DET TROR JEG PÅ:

At drive rentabel produktionsvirksomhed er ikke en by i Kina … 


Ved hjælp af vores patenterede leanplus optimerer lysgaardconsult dine processer, så du kan konkurrere på effektivitet og kvalitet. lysgaardconsult er din genvej til stabile processer og evt. ISO-certificering.


PROCESMODEL: 

 

"I mere end 30 år har jeg beskæftiget mig med virksomhedsudvikling. Jeg har herigennem tilegnet mig bred erfaring og stærke kompetencer inden for analyse, optimering, planlægning og implementering på alle niveauer."


SÅDAN ARBEJDER JEG:

HØJERE. Hurtigere. L æ n g e r e.  


Sådan lyder den olympiske parole. Og samme mantra er gældende for de danske produktionsvirksomheder i en tid, hvor konkurrencen fra Østeuropa og Asien bliver stadigt hårdere.

lysgaardconsult nøjes ikke med at udpege din virksomheds indsatsområder. Vores forretningsforståelse og indsigt i det at drive produktionsvirksomhed giver os også forståelsen for sammenhængene, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Vi skaber målbare forbedringer i de enkelte funktioner og på tværs af forsyningskæden.        

lysgaardconsult tror ikke på buzzwords og skiftende konsulenttrends. lysgaardconsult tror på systematik og sund fornuft. Der er 30 års leveringstid på 30 års erfaring. Den erfaring har lysgaardconsult med til vores første møde. Og til den efterfølgende fælles proces.


Sagt om Henning Lysgaard:

Henning Lysgaard har været hver eneste krone værd for vores virksomhed...
— Direktør Hans Buck, AB Metal
Vores montageafdeling var flaskehalsen i vores produktion og vi havde fået nye ejere, der forlangte, at vi fordoblede antallet af producerede enheder i afdelingen. Og det lykkedes i høj grad takket være Henning Lysgaard.
— Produktionschef Per Kragelund, Epoke :
Henning Lysgaard kom med en solid erfaring med procesoptimering og løste opgaven med stor fornemmelse for, at vi ønskede medarbejderne inddraget i processen.
— R&D manager og partner Jørgen Rübner, Blue Line A/S

DET OPNÅR KUNDERNE:

At drive ...

produktionsvirksomhed er ligesom at dirigere et stort orkester og spille musik. Kommer man ud af takten og rytmen – eller får startet strygerne på et forkert tidspunkt – kan det lyde ganske forfærdeligt. Men når det så kører, kan resultatet være fantastisk.

Forskellen på forfærdeligt og fantastisk kan ofte være små nuancer. lysgaardconsult og leanplus hjælper dig med at finde takten. Og på en måde, så du selv er i stand til at dirigere orkesteret, når vores forløb er overstået.


Hvad er leanplus?

 

leanplus er udviklet i forhold til standarderne fra Lean, Six Sigma og Kvalitetsstyring ISO 9000. Programmet bygger på procesoptimeringer, takt, flow og balance.

Registrering af og fokus på afvigelser i forhold til optimal gennemløbstid, mindre lagerbinding og øget produktivitet. lysgaardconsult skaber løbende forbedringer mod perfektion.